Rejser til Thailand
Thailand er en drømmedestination for mange og en sand perle i Sydøstasien, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Med sine fantastiske strande, frodige regnskove og farverige kultur byder rejser til Thailand på store oplevelser, der taler til alle sanser.
Velkommen til "Smilets Land", hvor du fra første øjeblik vil opleve en utrolig smilende og imødekommende befolkning. Landet byder på en stor mangfoldighed og tager du på rundrejse gennem landet vil du mærke kontrasterne. Fra det kulturelle nord med frodig jungle og smuk natur til paradisøer og hvide palmestrande i syd.
På rejser til Thailand kan du få lov til at dykke ned i den spændende historie og traditioner, besøge buddhistiske templer samt kongepaladser og virkelig komme ind under huden på landets identitet.
Uanset om du søger en afslappet ferie på en af Thailands bedste strande eller en kulturel rejse gennem landets mange templer og markeder, er Thailand det perfekte rejsemål. Rejs til Thailand med BENNS' skræddersyede rejser.


Sådan kan BENNS hjælpe med din rejse til Thailand
-Vi skræddersyr din Thailand-rejse efter dine ønsker
-Du får din helt egen pakkerejse med fly, hoteller og oplevelser
-Oplev det autentiske Thailand med vores lokale guider
-Vores Thailand-eksperter kender de bedste og mest autentiske områder
-Du får en personlig rejsekonsulent, som er med dig før, under og efter rejsen
-BENNS står for alt det besværlige omkring booking, forsikring osv.
Pulserende Bangkok - Thailands hovedstad
Bangkok er de senere år kåret som den mest populære storby i verden og ikke uden grund. Byen har de seneste 15 år udviklet sig kolossalt som følge af det generelle økonomiske boom i området. Den pulserende hovedstad er derfor også et af de mest populære rejsemål på rejser til Thailand. Mange rejser starter og slutter her.
Tag på en spændende rejse til Bangkok fyldt med energi og mangfoldighed. Her bor over 11 millioner indbyggere - til sammenligning har den næststørste by, Chiang Mai, omkring 1 million indbyggere. Så Bangkok er på alle måder landets økonomiske, kommercielle og underholdningsmæssige centrum.
Uanset om du er på udkig efter kulturelle oplevelser, lækre madoplevelser eller livlige shoppingmuligheder, tilbyder Bangkok en uforglemmelig oplevelse i hjertet af Thailand.


Thailands kulturelle centrum
Rejser til det centrale Thailand tilbyder en enestående mulighed for at opleve landets hjerteslag, hvor historie, kultur og moderne liv smelter sammen. Denne region, centralt beliggende omkring Bangkok, er hjemsted for nogle af Thailands mest ikoniske seværdigheder. Selvfølgelig Bangkok selv med dens mange attraktioner.
Du finder også Koh Chang, en af de største øer i området, der er kendt for sine fantastiske strande og frodige regnskove. Yderligere mod syd ligger Koh Kood, en mindre kendt perle, der byder på en roligere atmosfære. Her kan du slappe af på skønne strande, snorkle eller tage på vandreture gennem det vilde terræn og opdage imponerende vandfald.
Oplev også en tur til River Kwai. Her kan du udforske den historiske bro kendt fra Anden Verdenskrig og tage på en naturskøn bådtur langs floden. Området byder på smukke vandfald og naturskønne cykelture gennem det omkringliggende landskab.

